BØRN OG BRILLER

Mange børn har synsproblemer, som de ikke er klar over, at de har. Det kan ofte være vanskeligt for både forældre og lærere at finde frem til, at en medvirkende årsag til indlæringsproblemer kan være syns-relateret.

​BØRN LÆRER GENNEM SYNET

Det anslås at 75-90 % af den viden børn erhverver sig, sker ved hjælp af synet.

Det kan ofte være vanskeligt at forstå, hvorfor et barn kan få problemer i skolesituationer, men i adskillige tilfælde er syns-relaterede indlæringsproblemer en del af forklaringen.

SYNSDETEKTIV

Børn har sjældent nogen opfattelse af, at de ser dårligt, idet de ikke har noget at sammenligne med. Det samme gælder også forældrene. På spørgsmålet om hvorfor man ikke på et tidligere tidspunkt har talt om deres synsproblemer, får man ofte svaret:”Jeg troede ikke, det skulle være sådan! ” eller ” Ja, men ser alle ikke sådan? “

TEGN PÅ SYNS-PROBLEMER

Formålet er at afsløre eventuelle synsproblemer så tidligt som muligt. De kan vise sig i form af nærsynethed, stor langsynethed, bygningsfejl samt grovere samsynsproblemer.

Men for at skille børn ud som har syns,- og indlæringsproblemer, er det vigtigt, at forældre og lærere bemærker de mest almindelige symptomer. Tilsammen giver dette et godt grundlag for, at henvise barnet til en grundig synsundersøgelse.

De mest almindelige symptomer kan afsløres ved at observere på følgende tre områder: øjnenes udseende, almindelig adfærd og barnets klager.​

ØJNENES UDSEENDE

Almindelige tegn på synsproblemer, som kræver synsundersøgelser.

  • Tegn på at det ene øje drejer ind eller ud i forhold til det andet
  • Hyppig blinken eller tåreflod ved koncentration
  • Tendens til rødme og irritation af øjenlågskanten eller det hvide i øjnene ved nær arbejde
  • Øjnene knibes sammen for at se skarpt på afstand.

​ALMINDELIG ADFÆRD

Der er klar sammenhæng mellem forskellige slags adfærd og visuelle synsproblemer:

  • symptomer i forhold til barnets kropsholdning og hovedbevægelse
  • børn med syns-problemer arbejder ofte på meget kort afstand
  • bevæger hovedet for at følge linien når de læser
  • har svært ved at finde tilbage til det de læser
  • hvis barnet dækker det ene øje til når det læser
  • hvis barnet ofte gnider sig i øjnene
  • Hvis barnet har svært ved at flytte øjnene fra et sted til et andet og finde tilbage

BARNETS KLAGER

Som nævnt er det de færreste børn der selv er klar over, at der er noget galt med synet. Selv om de på en eller anden måde skulle opdage, at deres syn ikke fungerer som det skal, klager de fleste børn ikke uopfordret. Spørger man ind til hvorfor de intet har sagt, vil de svare:”Ingen har spurgt mig!”​

OPTIKERENS OPGAVE

Disse synsproblemer er vi uddannede til at tage os af. At undersøge, afdække og løse synsproblemer, ved at tilpasse synshjælpemidler.

Såfremt der er behov for medicinsk behandling eller behov for yderligere undersøgelser, henviser vi til øjenlæger. Når det gælder undersøgelser og behandling af børn med synsmæssige indlæringsproblemer, er der behov for et bredt tværfagligt samarbejde mellem børnene, forældre, lærer, læger, skolesundhedsplejersker, specialpædagoger og os som optikere.​​​​​​

Har dit barn brug for briller?

Brilleleje er ideelt for børn

Mulighed for et par ekstra briller i den rigtige styrke

Børn vokser hurtigt fra deres briller

Børn skifter hyppigt styrke. Det påvirker synet og medfører hyppigere skift af brilleglas end hos voksne

Forsikringsordning er inkluderet i brillelejen (se Forsikringsordning)

ENKELTSTYRKE

PR. MÅNED 135,-

Uanset hvor mange briller du lejer - Startpris pr. brille f. eks 400,- kr.​​​​

Vi har et stort udvalg af flotte kvalitetsbriller til fornuftige priser, og stiller høje krav

til at brillerne skal være både smarte, lette, robuste m.m.​

Kontakt​

Telefon: 74 43 44 11

E-mail: optica@email.dk​

CVR: 10903041​

Find os

​Perlegade 49

6400 Sønderborg​

Åbningstider​

Man. - tor​.​ 9.30 - 17.30​​

​Fre. ​9.30 - 18.00

​Lør. ​10.00 - 13.00

Følg os

​Følg os på facebook og instagram

fb  instagram